De historier, der bliver fortalt på gangene, bliver til virkelighed

De fortællinger, som ansatte og ledelse fortæller, præger virkeligheden på skolen. Det kan du bruge proaktivt som leder, pointerer erhvervspsykolog Michala Schnoor. Du kan møde hende på forårets regionale GymLF-møder – og få en forsmag lige her.

Interview med Michala Schnoor. Artikel skrevet af journalist Signe Tonsberg udgivet i Gymnasieskolernes Lederforenings (GymLF) nyhedsbrev den 15. december 2019.

Læs artiklen her eller læs med nedenfor.

Forestil dig, at en af skolens lærere siger op. Den officielle historie er, at læreren har fundet et job, tættere på hvor han bor og at han gerne vil have nye udfordringer. Men i krogene bliver der talt om, at han i virkeligheden forlader skolen, fordi den er en synkende skude med et dårligt arbejdsmiljø præget af nedskæringer.

Sådan en kollektiv fortælling kan være have negative konsekvenser for arbejdsfællesskabet. Fortællinger og kollektive opfattelser opstår hele tiden. Og det er ganske naturligt, påpeger erhvervspsykolog Michala Schnoor:

”Vi mennesker er meningsskabende væsner. Alt, hvad vi oplever, fortolker vi og tilskriver mening, Når der sker noget, så er vi allerede i gang med at skabe mening i det. Men den mening, vi skaber, har meget stor betydning for den måde, vi løser vores opgaver på, og for vores samarbejde og trivsel.”

Og netop derfor kan man med fordel som leder lade sin faglige projektør lyse på fortællingerne.

Du skal finde frem til fortællingerne

Michala Schnoor er erhvervspsykolog og har de seneste 13 år rådgivet en lang række organisationer med fokus på narrativ organisationsudvikling. Hun er også forfatter til bogen ’Narrativ organisationsudvikling’. Og netop dét kommer hun og holder oplæg om GymLF’s regionale møder i januar og februar. Der ligger nemlig et vigtigt ledelsesredskab i at arbejde mere strategisk med fortællingerne på jeres skole.

For det kan godt være, at man som ledelse har en retning og en officiel fortælling om, hvem man er, og hvor man er på vej hen. Men det er langtfra altid den, der er den dominerende på skolen – som eksemplet fra før også viser.

”Som leder kan du sagtens påvirke fortællingerne i organisationen, men du må have blik for fortællingerne, og du må have adgang til de fora, hvor fortællingerne lever. Det kræver at medarbejderne føler, at de kan tale om tingene,” siger Michala Schnoor.

En kritiker er også en forkæmper for noget

Jo mere åbent man kan spørge og lytte, jo bedre. ’Hvordan fungerer det egentlig for dig, efter at vi har lavet ændringer i strukturen?’ er et spørgsmål, som kan generere konflikt, men det kan også give dig en vigtig viden som leder om, hvad der rører sig hos medarbejderen.

”Man kan få adgang til historierne ved at være tæt på i hverdagen og ved at lytte. Lærerne må have en oplevelse af, at lederen rent faktisk lytter til, hvad der er vigtigt for dem,” forklarer hun.

Derfor går det helller ikke, at lederen går til en samtale med en ’skal vi nu ikke tage ja-hatten på’-indstilling. Man er nødt til at forsøge at forstå, hvorfor en medarbejder fx reagerer kritisk og negativt på noget, skolen skal.

”I stedet for at sætte medarbejderen i en boks som en person, der har modstand mod forandring, så kan man prøve at se dem i et andet lys og spørge sig selv – og dem: Hvad er de forkæmpere for? For der er jo tit gode grunde til at medarbejdere stritter imod.”

Så måske kunne man i stedet spørge: ’Fortæl mig om, hvad det er vi har overset?’ og ’Hvad er det for nogle erfaringer, du har, der gør, at du siger sådan?’

Ofre og faglige fyrtårne

Jo mere nuancerede og jo rigere fortællinger, der er i en organisation, jo bedre. For fortællinger er identitetsskabende, forklarer Michala Schnoor.

”Hvis der er en dominerende fortælling om, at konstante nedskæringer fra politisk hold bare forringer kvaliteten, og at skolens ansatte ingen indflydelse har, så er der meget få positioner at tage. Så er det let at tage rollen som offer frem for at være en dygtig, faglig medarbejder, som kan være med til at forme, hvad kvalitet egentlig er hos jer. Og man misser muligheden for at få øje på de ting, der trods alt fungerer,” forklarer Michala Schnoor.

Du rykker intet fra en ølkasse

Nogle tror, at det at arbejde narrativt som leder handler om storytelling og om at være en god retoriker, der holder engagerende brandtaler.

”Men en narrativ tilgang er noget helt andet end at sætte sig ind i sit lønkammer og skrive en god tale. Der er ikke noget i en organisation, der i sig selv ændrer sig ved, at en leder stiller sig op på ølkassen, uanset hvor meget præsentationsteknik han eller hun kan. Det, der gør en forskel, er, om vi lever vores fortællinger og også handler på dem. Så når vi fx siger i vores mission og vision, at vi har eleven i centrum, så må vi også oversætte, hvordan det kan gøres i praksis. I et narrativt perspektiv vil man sige, at de strategiske processer skal væves sammen med daglige fortællinger og handlinger,” forklarer Michala Schnoor.

Ikke holde krampagtigt fast i sin egen fortælling

Et centralt spørgsmål er: Kan man ændre fortællingerne?
”Ja, det kan man. Og det er det, der er hele grundlaget for den narrative praksis i udvikling af organisationer. Men det kræver dialog, og at nogen lytter og stiller de spørgsmål, man måske ikke lige ville have stillet selv. Det kræver, at nogen tilbyder andre måder at gøre tingene på, og at man hverken som leder eller medarbejder holder for krampagtigt fast i sine egne fortællinger,” forklarer Michala Schnoor, der mener, at arbejdet med fortællingerne er rasende vigtigt. For fortællinger, der emmer af problemer, kan i sidste ende spænde ben for det, man skal på skolen.

”Problemmættede fortællinger kan skabe et arbejdsmiljø, der er rigtig træls at være i. Så i et ledelsesperspektiv er det afgørende at arbejde med fortællingerne,” siger Michala Schnoor.

Du kan høre mange flere af Michala Schnoors pointer og prøve dem af, når hun kommer og holder oplæg på GymLF’s regionale møder i januar.

Foto: Mohamed Hassan på Pixabay.