Når ensomheden infiltrerer unges liv

Når ensomheden infiltrerer unges liv

”Det er jo ikke fordi, jeg ikke er sammen med andre i løbet af dagen. Men der er bare ikke rigtig nogen, jeg er tæt på og som virkelig kender mig. Mine venner og familie forstår mig ikke rigtig. Alle de andre på studiet er glade og har det sjovt. Men jeg går egentlig bare mest og er ked af det. Jeg føler mig forkert! Jeg burde jo bare være glad og feste ligesom alle de andre!”
Anna 22 år.

Anna er en af de unge, jeg har talt med i min samtalepraksis, og som oplevede at ensomheden havde infiltreret hendes liv. Ensomheden var blevet en pinsel og plage og bildte hende ind, at hun ikke var god nok og at der var noget galt med hende. Den spændte ben for hendes sociale liv og de ting, som hun gerne ville: Hænge ud med vennerne uden at skulle bekymre sig om, hvad de tænkte om hende, og at gå til fredagsbar uden at have hjertebanken.

Mange danske unge er ramt af ensomhed
Anna er blot én ud af mange unge, der bokser med ensomheden og dens følgesvende: Tristheden, flovheden, skamfuldheden, isolationen, det dårlige selvværd, depressionen, angsten og selvmordstankerne. Nye undersøgelser anslår, at mellem 5-10% af danske unge ofte eller altid føler sig ensomme og at det påvirker deres livskvalitet negativt. Og vi ved, at længere perioder med ensomhed kan have alvorlige konsekvenser for unges udvikling, trivsel og sundhed (Madsen & Lasgaard, 2014). Unge har brug for sociale fællesskaber at udvikle sig i, finde fodfæste i og til at finde frem til deres foretrukne stemmer i livet.

Kulturens målestokke: ”Det er noget galt med mig!”
Selvom ensomhed er et stort problem blandt unge, kan det være vældig svært at få øje på. Ensomheden kan ramme, selvom unge har sociale netværk og er forbundet med både flovhed og skamfuldhed (Koch, 2014). Når det dominerende billede af ungdomskulturen er forbundet med livlige sociale netværk i både skole, fritid og på arbejdet, så virker det helt umuligt, at fortælle andre om ensomhedsfølelsen. Hvis man ikke har tætte venner, 500 følgere på Instagram eller spændende fortællinger at berette om weekendens eskapader, er man så overhovedet noget eller nogen? ”Når alle andre har styr på det, så må det jo være mig, der er noget galt med!”, som Anna fortalte. De kulturelle målstokke for, hvordan man bør leve sit liv som ung, internaliseres hele vejen ind i kroppen og bliver til fasttømrede konklusioner om utilstrækkelighed, fiasko og afvigelser fra ”det normale” (White, 2007).

Ensomhed som et vidnesbyrd om noget betydningsfuldt
Første indskydelse er ofte, at den skal udslettes – ensomheden. Sådan var det i hvert fald for Anna. ”Jeg vil bare gerne have, den skal gå væk!” Men vi talte også om ensomheden på andre måder – som et vidnesbyrd om det, der var vigtigt for Anna. Måske prøvede ensomheden at minde hende om noget betydningsfuldt, som var blevet marginaliseret i hendes liv? Anna fortalte om tidligere venskaber, der havde betydet noget, perioder i skoletiden, hvor hun havde været glad og ubekymret, og hvor meget hun gerne ville have en kæreste. Selvom ensomheden var en pinsel og plage, fik den således også en ny betydning som en reminder om vigtige værdier og et håb om, at tingene kunne være anderledes. I takt med at det, der var vigtigt og betydningsfuldt for Anna, fik mere plads, fyldte både ensomheden og skamfuldheden mindre. ”Det er super rart at have et pusterum fra ensomheden!”

Når de selvforstærkende cirkler spænder ben
”Jeg ved jo godt, at jeg burde fortælle nogen om, hvordan jeg har det – det er bare vildt svært!”, fortalte Anna. ”Jeg tror ikke, de vil forstå det” – vennerne, familien. Når ensomhed bliver vedvarende, kan den blive til selvforstærkende cirkler, det kan være svært at bryde ud af. Tanken om at være forkert eller ikke at være værd at være sammen med kan lokke unge væk fra de selvsamme sociale fællesskaber, som de så gerne vil være en del af. Og når de trækker sig og gør sig usynlige, bliver de selvsagt mindre tilgængelige for at blive inkluderet i fællesskabet: ”Hun virker ikke interesseret i at være med!” eller ”Jeg vidste slet ikke, at hun havde det sådan!”

At løsne ensomhedens jerngreb
De kan brydes, de selvforstærkende cirkler! Ikke ud fra en generel opskrift eller fra den ene dag til den anden. Der er ligeså mange forskellige veje ind i foretrukne livsbaner, som der er unge. Nok kan overskriften være den samme: ”Ensomhed”, men hvordan ensomheden udfolder sig og hvilke liv, den opstår i, er vidt forskellige. Det handler om at tage nogle skridt, der lidt efter lidt løsner ensomhedens greb – og de kan tages af både de unge selv og af de mennesker, der er omkring dem.

Hvad kan man selv gøre?
Måske er der et næste skridt, du kan tage, som ikke virker alt for uoverskueligt, men som vil kunne gøre en positiv forskel. Her er nogle ideer, der har virket godt for andre unge:

• Fortæl nogen, hvordan du har det
• Skriv med andre unge over Facebook eller andre internet-fora
• Spørg en medstuderende, hvordan de griber studierne an
• Opsøg en gammel ven, du har mistet kontakten til
• Få et fritids- eller studiejob, der øger kontakten med andre
• Opsøg sociale fællesskaber, hvor du kan møde andre unge, der bokser med nogle af de samme ting (mødestedet Ventilen kan varmt anbefales. Se: www.ventilen.dk)

Hvad kan andre i unges liv gøre?
Det betyder alverden for de unge, at blive set af andre og få fornemmelsen af, at der er nogen omkring dem, for hvem de betyder noget. Hvad enten du er familie, ven eller klassekammerat, har din udstrakte hånd langt mere betydning, end du tror. Her er nogle ideer, som unge fortæller, har virket godt for dem:

• Tag kontakt til unge i periferien af det sociale fællesskab – selvom det måske virker sådan, er det de færreste unge, der trives udenfor fællesskabet
• Vær vedholdende med at opsøge kontakt – det kan tage tid at gribe en udstrakt hånd
• Sig hej og farvel – selv de mindste tegn på ”at blive set” kan gøre en positiv forskel
• Spørg med oprigtig nysgerrighed, hvordan den unge har det – og spørg igen! Det er måske ikke det letteste spørgsmål at svare på
• Spørg om den unge vil med til fredagsbar eller i biffen – nogle gange er det lettere at lave noget sammen med andre end at tale om det, der er svært
• Tag kontakt, hvis du ikke har set den unge noget tid – en kort sms-besked med et ”hvordan går det?” kan have stor betydning

Litteratur

• Holmgren, Allan (2014): ”Intentioner er mere interessante end følelser – narrativ samtalepraksis med unge, der er ramt af ensomhed” i ”Ensom men ikke alene – en antologi om unge og ensomhed”. Ventilen Danmark.
• Koch, Ida (2014): ”Samtaler med unge – at se, møde og afhjælpe ensomhed” i ”Ensom men ikke alene – en antologi om unge og ensomhed”. Ventilen Danmark.
• Madsen, Katrine R. & Lasgaard, Mathias (2014): ”Ensom men ikke alene – viden om et ungdomsproblem” i ”Ensom men ikke alene – en antologi om unge og ensomhed”. Ventilen Danmark.
• White, Michael (2007): ”Maps of Narrative Practice”. W. W. Norton & Company.

Foto: Michala Schnoor